En Konge, veed vi, fødes,
Af Held og Uheld mødes,
Hans Skjæbne ligner vor;
For ham kan Bladet vendes,
Hans Liv, som vort, maa endes,
Der er ei andet for.

Chor:
Der er, der er, der er, der er,
Der er ei andet for!

II
Snart løftes han til Skyen,
Og trækkes gjennem Byen,
Ved alle Klokkers Klang
Snart mukker man og pukker
Og hele Folket sukker
Sin dybe Klagesang

Chor:
Ak ja, ak ja, ak ja, ak ja,
Sin dybe Klagesang

III
Dog rettest Skjelnemærke
Paa Nordens Sønner stærke
Var altid Troskabs Dyd;
Og ikke blot i Munden,
Men godtbeviist i Grunden
Den er de Danskes Pryd.

Chor:
Ja den, ja den, ja den, ja den
Er alle Danskes Pryd!

IV
Derfor skal Kongen æres,
Hvordan vi end besværes
Af tunge Byrders Tal,
Saalænge Nordens Sæder
Det danske Hjerte glæder,
I Hytte som i Hal.

Chor:
Ja vel, ja vel, ja vel, ja vel,
I Hytte som i Hal!

V
Ham vil vi ikke laste,
Paa ham ei Skylden kaste,
Naar Lykken gik imod;
Mindst naar i Oldingshaanden
Han Sceptret har, og Aanden
Udviser ædelt Mod.

Chor:
Mindst naar, mindst naar, mindst naar, mindst naar
Han viser ædelt Mod!

VI
Det har Kong Fredrik prøvet;
For hvad han vel har øvet
Og endnu øve vil,
Har Folket, tusindtunget,
Lovpriist ham og lovsjunget
Og raabt ham Hurra til.

Chor:
Og end, og end, og end, og end
Ham raaber Hurra til!

VII
Kong Fredrik leve længe!
Med eller uden Penge,
Vor Troskab varer ved.
Hil ham, den gode Konning,
Hans Døttre og hans Dronning,
Hans Slægt i sidste Led!

Chor:
Hil ham, hil ham, hil ham, hil ham
Og hans i sidste Led!