Kom, Gudsengel, stille Død,
Læg mig hen til Ro og Hvile
Læg mig i min Moders Skjød
Under Mos og Taarepile

II
Jeg er træt af Dagens Blaa,
Træt af Nattens Stjernetaage -
Tornekrandsen har jeg paa -
O jeg kan ei længer vaage -

III
Jeg har grublet mig saa sløv
Paa den svære Livets Gaade
Jeg er bleven ør og døv
Og kan intet mere raade

IV
Hjertet, som saa ungt og fast
Banked i sin Smerte
Med sin sidste Lykke brast
Koldt er nu mit Hjerte

V
Tag det bort, min mørke Ven!
Lad det Urnen fylde
Gravens Vugge — red mig den
Blødt du mig indhylle!

VI
Lad mig aande Gravens Duft!
See kun — Bægret har jeg drukket.
O for sidstegang lidt Luft!
Kun et Drag til Afskedssukket!