Jeg vilde saa gjerne hvile
Ved din Side et sødt Minut;
Men du maatte bort, maatte ile,
Du havde travlt, min Glut.

Jeg sagde, at jeg døde,
Hvis ei din Gunst jeg fik.
Du loe af fuld Hals, Søde,
og neiede net, og gik.

Forøget har du end mere
Elskovens Qval i min Sjæl;
Du nægted endogsaa til Slutning
Et Kys mig, et ømt Farvel.

Tro ei, jeg vil mig uleilige
Med at hænge mig ved din Dør;
Thi alt det, ak, du Deilige,
Er hændet mig eengang før.