Himlen graa og immer Hverdags!
End den samme Hovedstaden!
Immer nervesvag den lugter
Til lidt grønt i Esplanaden

Kjedsomt end, som fordumsdage
Snyder man de lange Næser,
Noget skinhelligt dukker under,
Noget kroer sig dumt og hvæser

Skjønne Syden! hvor jeg ærer
Dog din Himmel, Dine Guder,
Siden jeg denne Landsmandsbærme
Seer igjen, og dette Pludder.