Ha din Fader! ha, din Moder
Beggeto gid Fanden tage,
De, som satte i Theatret
Dig i Logen længst tilbage

Udstaffeerte som Kalkuner
Sad de der, og gav kun sjælden
Huller mig til Logens Baggrund,
Hvor du græd, min søde Ellen

Rolig sad de der og skued
To Forelskte efterstræbes,
Og de klapped, raabte Bravo,
Da de saae dem begge dræbes.