Dit drømmerige, tankefyldte,
Besynderlige Blik — det leder,
Indseer du nok, til mangehaande
Henrivende Sandsynligheder.

Jeg sover ingen Nat; jeg tænker,
Jeg grubler paa, at kunde raade
Den ubekjendte Stjernetaages
Forunderlige Skrift og Gaade.

Som hine østerlandske Prindser,
Der nærmed sig den Grusom-Skjønne,
Vil jeg forsøge Gaadens Løsning;
Jeg veed, hvordan du kan belønne.

Skjøndt Faren er fast endnu større
End da man ikkun fordred Blodet
Thi naar man risikerer Hjertet
Hvad nytter det, man holder Hoedet?