Der var mere i mit Hjerte
End sædvanlig, kan jeg tro;
Ikke een blot var derinde -
Destoværre — der var to.

II
Der var altsaa egenligen
Blot lidt mere end der bør -
Som en Furie den Skjønne
Mødte mig og raabte: „Hør!

III
Med din Stok skrev du i Sandet -
See kun efter — Vil du see?
Endnu staaer det der i Gruset,
Dette krumme, dumme C!

IV
Dette Bogstav, som jeg hader!
Navnet paa en Bagatell!
Paa en spinkel Dukkeskabning
Sammensat af Puf og Spjæld!

V
I hvis Hoved alle Tanker
Ere, som min tomme Handske,
Parfumeerte, glatte, lækkre,
Uden Indhold — dertil franske.

VI
Og for denne Silkedronning
Skal jeg offres, skal jeg døe -
Ha, jeg styrter mig i Floden -
Tag mit Kys og mit Adieu!" -

VII
O, hvor Vreden dog forskjønner!
Hendes Ansigt var som Snee,
Hvorpaa Ildebrandens Gjenskin
Er i Nattens Mulm at see.