Emil Aarestrup

1800-1856

Epigramma over Correggio

Da end Aanden behersked Malerens dødlige Lemmer,
Ginge Chariterne frem, bade ydmygelig Zeus;
Ingen andens Haand, alnaadige Fader, end dennes,
Ingen anden lad male os! det er vor Bøn.
Og Olympens høie Behersker tilnikked dem Bifald,
Hævede Ynglingen strax op til sin skinnende Borg,
At nærværende han desbedre Chariternes Billed
Fatted, og, uden Slør, nøgne, Gudinderne saae.
93 Total read