O, jeg ændser ei mit Danmarks
Flade Former, plumpe Grønhed -
Hvor du vandrer om, Veninde
Er et Ginistan af Skjønhed.

Hvad er Alpesneens Hvidhed
Fuld af Sænkninger og Kupler
Mod Din Arms, din Skulders Runding
For en henrykt, eensom Grubler!

I din Haarvæxt hvilken Fylde!
Tal mig ei om Skovens Ranker!
Ved at løse disse Knuder
Føl hvordan mit Hjerte banker!

Paa din Læbe hvilken Rødme!
Hvilke Roser! — Hvo der saae dem,
Om en Afgrund end sig aabned,
Vover Livet for at naae dem.