Hvor roligt hviilte jeg ei der,
Du kolde Gravgrøvt, i din Arm,
Hvor ingen Taarer grædes meer,
Forbittrede af Livets Harm

Thi, ak! min Sjæl, hvor lang din Strid
Hver Ungdoms skjønne Drøm hvor kort!
Og, længe førend Middagstid,
Er Livets Sol alt gaaet bort.