Lille Myg paa spinkle Vinger,
Som i Aftensolen svinger
Dig om Hækkens grønne Blad!
Nærm dig dristig kun, og lad
Braaden suge kjære Drik,
Jeg skal ei forstyrre dig!
Ak, et større Saar jeg fik
Dengang Lila saared mig.
Blodet nu fra min Kinder
Daglig meer og meer forsvinder -
Derfor maa du gjerne komme,
O du stakkels lille Dyr!
Rosentiden snart er omme,
Beggeto vi da bortflyer.
Men hvis Lila kommer her
Og det skjønne Øie rundt
Med hver Blomst fornøier sig
Under disse grønne Træer,
Saa maa du ei nærme dig;
Ak, din Braad, den gjør dog ondt!