Ei du Halsen dække,
Kom, min fagre Brud!
Lad min Tone trække
Dig i Mørket ud.

Løs kun Sløret, Hatten
Fra din Rosenkind,
Dristig straal i Natten
Med dit Maaneskin!

Solen er jo nede,
Den, hvis Blik ei maa
Med sin skarpe Hede
Din Lilier naae

Aftenrødnet dukker
Lærken i sin Dal;
Og i Busken klukker
Kun en Nattergal.

Dagens Lireposer
Er til Hvile nu.
Elskte! alle Roser
Sove, uden du.

Alle kjække Lufte
Sove ganske trygt;
Natviolens Dufte
Sværme uden Frygt.

Bien samler Kræfter
Træt af Honningdrik;
Paa dit Ansigt hefter
Ene sig mit Blik

Kys mig, vil du slukke
Mine Læbers Ild.
Alle Knupper lukke
Deres Øine til.

Og for Aftnens Stjerne
Vær ei altfor bly;
At man kysses, gjerne
Seer den fra sin Sky.