Der er en Sjæl i denne Albu
Gudindekraft i dette Knæ
Selv Trykket af din lille Finger
Kan skabe Digtere af Fæ
Kort sagt, der er i dine Lemmers
Bevægelige Harmonie
I hver din Stilling er en Verden
Af Billedkunst og Poesie
Men ogsaa som paa Billedstøtten
Og paa et yndigt Maleri
Er Læberne bestandig stumme -
O gjør dem dog lidt mere frie.
Der kunde komme fra Din Læbe
Et Ord, et Ja — En Vellyd blot
Der overgaaer alt hvad i Verden
Poeter kalde skjønt og godt.