Jeg mindes Dig, naar Morgensolen brænder
Paa Havets Bly;
Jeg mindes Dig, naar Maanen Lyset sender
Fra blege Sky.

Jeg skuer Dig, naar i det Fjerne Støvet
Paa Veien staaer;
I dybe Nat, naar eensom mellem Løvet
En Vandrer gaaer.

Jeg hører Dig, naar Havet skyller Voven
Mod Strandens Kyst,
Jeg lytter ofte længselsfuld i Skoven,
Naar alt er tyst.

Hos Dig jeg er, hvor langt Du end Dig fjerner,
Du er mig nær!
Sol synker alt; snart funkle mine Stjerner.
O var Du her!