Alle Skovens Træer skingre,
Men hvor er Capellets Mester
Hvor hver Rede musicerer
I det grønne Skovorchester?

Er det Stæren hist, graahærdet,
Som bestandig nikker, vigtig?
Eller den Pedant, histovre
Som kukukker taktfast rigtig?

Er det Storken, som alvorlig,
Og som om han dirigerer,
Med det røde Langnæb klapprer,
Medens Alting musicerer?

Nei, her i mit Hjerte Skovens
Mester for Capellet sidder,
Og jeg føler ham slaae Tacten,
Amor troer jeg, at han hedder.