Fra Vinterens Kulde
Vi komme herind
For yndigt, Du Hulde!
At qvæge dit Sind.

Vi kan ei Mirakler,
Men Du er saa kjær
At tage os Stakler
Saadan som vi er.

Vi kunne ei sjunge
10Som Fuglen i Luft,
Vi bruge som Tunge
Vort Smiil og vor Duft.

Vi die, vi sanke
Ved Moderens Bryst
Saamangen sød Tanke
Til Veemod og Lyst.

Og det kan ei feile,
Paa duftende Strøm
Kan Smerten henseile
En Stund som i en Drøm.

Fra Vinterens Kulde
Vi vandred herind
For yndigt, Du hulde!
At qvæge dit Sind.