Der er ei nogen Glæde heel paa Jorden,
En Sødme uden Bittert findes næppe,
Man Tønden faaer og høster kun en Skjeppe,
Og ingen Sommer faaer man uden Torden.

Gaaer Solen op, saa gaaer en Taage for den,
Tidt for en Dyne gives kun et Teppe,
Ved siden af Violen staaer en Skræppe, —
Dog dette Alt er sagtens i sin Orden.

Det kan vel tænkes, at vi stakkels Dukker
Blev alt for krye, hvis ikke fra Olympen
Der blev sat Bitterhed til Livets Sukker.

Zeus leer i Skjæget ad vort Gisp, vor Krympen;
Saa lad os lee med ham, at han kan kjende,
Vi veed, det Hele dog engang faaer Ende.