Du Abekat! som grunder alle Dage
paa, naar en dansk Regent hed Godofred,
hvorlangt der er fra Odin til Rolf Krage
Et cætera, hvad kommer sligt os ved?

men hvor Man bedst den kjære Viin kan give,
hvor til sin Punsch Man helst skal hente Rom,
hvorledes vi vor Aften skal fordrive,
see! saadant bryder du dig intet om.

Nei Glas, Hr. Vært! og Viin, som aldrigsviger,
og skaal paa Skaal! for hvem? ih nu lad see,
jo først en Skaal for alle smukke Piger!
:|: saa for mig selv, og saa for Muserne! :|:

Ja Muserne et oprømt Hjerte ynde;
altsaa, min Ven! en Skaal for hver af dem!
I Sang, i Sind harmonisk vi begynde,
og Gratiernes Skaal naar vi gaae hjem:

Hvi skulde vi i bitter Sorg udbryde?
Hvi gjøre suur, hver Time dobbelt lang?
Nei! høit og rask galt vor Stemme lyde!
Den gustne Naboe ærgres ved vor Sang!

Enhver af os har sin tilbedte Pige,
vort Liv, vor Fryd var uden Elskov Fjas.
Altsaa min Ven! en Skaal foruden Lige!
Min elskte Chloris Skaal af fulde Glas!