Hellig graven er, hvor stærke
heltes støv er lagt,
som har under Danmarks mærke
deres offer bragt,
der, så trofaste som kække,
streg i slagets første række,
der i trængslen og nøden
glade gik i døden.

Hellig jorden er, som vædet
blev af deres blod!
Senest slægt opsøge stedet
skal, hvor slaget stod!
Kløvertæppet, kornets bølge
kampens dybe fodspor dølge;
tanken dog det skete skue
skal, og hjertet lue!

Helligt landet skal os være,
hvorom kampen gjaldt,
for hvis fred og ret og ære
vore brødre faldt!
Ofte truet, ofte fristet,
halvt i fremmed trældom listet,
skal ved blodet, der er rundet,
fast det være bundet!

Slesvigs sønner! mange grave
eder vi betro;
rundt i eders fagre have
mindets roser gro;
I på dem vil vare tage,
og fornyes kampens dage,
da for vist I skulle mærke,
blodets bånd er stærke.

Lad os skue frem i tiden
frejdigt, uforsagt!
Er vor hele flok kun liden,
stor er troskabs magt!
End har Danmarks gamle løve
aldrig sky´t en styrkeprøve;
end den springe kan i vrede
over Isted hede.