Paaskeklokken kimed mildt fra den danske Kyst,
meldte over Lande dog om saa haard en Dyst.
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.

5Listet var i Mulm og Nat hid den tyske Hær,
knap de danske Drenge fik Tid at spænde Sværd.
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.

Aabent Bryst var Landeværn, Mod var Mandeskjold,
10Tysken maatte bygge af egne Lig sin Vold.
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.

Kuglen peb og Sværdet sang til Kartovers Brag,
Tysken maatte lære det danske Sprog den Dag.
15Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.

Over Tyras brustne Led Blod i Strømme randt,
Tysken maatte købe hel dyrt hvert Fjed, han vandt.
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
20Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.

Vegen er for Overmagt liden Flok til sidst,
men af Danmarks Ære den haver intet mist'.
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.

25Blegnet er saa mangen Kind, færre er de faa,
men for Danmarks Ære vi end er nok at slaa.
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.