Husker du i høst, da vi hjemad fra marken gik,
vendte du imod mig et spørgende blik.
Da faldt det mig på sind,
at jeg var hidtil blind.
Sig mig lille Karen, hvad mente du da?
Sig mig lille Karen, hvad mente du da?

Husker du i vinter, vi sad omkring arnens ild,
jeg fortalte eventyr, du hørte til.
Tit op på mig du så,
så jeg gik rent i stå.
Sig mig lille Karen, hvad mente du da?
Sig mig lille Karen, hvad mente du da?

Husker du i julen, ved gigers og fløjters klang,
mens vi over gulvet os lystelig svang,
så jeg på dig så vist,
at du blev rød til sidst.
Sig mig lille Karen, hvad mente du da?
Sig mig lille Karen, hvad mente du da?

Se, nu er det forår, og spirerne foldes ud,
fuglen bygger rede, og skoven står brud.
Alt, hvad af liv der ved,
drømmer om kærlighed.
Sig mig, lille Karen, hvad mener du nu?
Sig mig, lille Karen, hvad mener du nu?