»Naar kommer Vaaren vel?«
Naar den sortblaae Svale kommer
Og bebuder nære Sommer,
Naar den qviddrende ta'er Myggen,
Der vil tumle sig i Skyggen -
Da kommer Vaaren!

»Naar kommer Svalen da?«
Naar den lille Frø i Kjæret
Strækker Halsen op iværet
Og med Tungen slaaer paa Trommen:
»Nu er tykke Frømand kommen!« -
Da kommer Svalen!

»Naar kommer Frøen da?«
Naar den lange Stork er kommen,
(For at putte Frø i Vommen)
Og staaer med de røde Hoser,
Fiskende i brune Moser -
Da kommer Frøen!

»Naar kommer Storken da?«
Naar først Sneppen hid er fløiet
Og staaer, over Isen bøiet,
Borende sig der et Bæger,
Hvoraf den med Vand sig qvæger -
Da kommer Storken!

»Naar kommer Sneppen da?«
Naar først komme blot de Dage
At i Odense paa Tage
Stæren bygger høit sin Rede,
Hvor godt Folk ham Plads berede -
Da kommer Sneppen!

»Naar kommer Stæren da?«
Det kan Du jo nok begribe,
Først der komme maa en Vibe!
Først naar Viben, som en Blinker,
Til Armeen: »fremad!« vinker -
Da kommer Stæren!

»Naar kommer Viben da?«
Naar først efter Vintertide
Vintergjæk af Sneen hvide
Reiser sig med fine Blade
Og gjør alle Hjerter glade -
Da kommer Viben!

»Naar kommer Gjækken da?«
Naar Gudfader det behager,
Vinker han den frem af Ager;
Først naar Hans Befaling falder,
Først naar Han paa Blomsten kalder -
Da kommer Gjækken!