Mod Mænd var Holger lidt mut iblandt,
Naar Mænd saa skævt til min Lykke.
Den Krans, mig de skønnes Hænder bandt,
Jeg holdt for mit bedste Smykke.

Blandt Mænd bedst hued mig Vaabenklang,
Og Harpetoner blandt Fruer.
Jeg hørte heller Jomfruers Sang
End Skraalet i Drikkestuer.

Var Sværdet paa Kæmpernes Hjælme slidt,
Jeg helst det hvæssed hos Skjalden.
Blandt Trubadurerne sad jeg tit
Med Roland i Fruerhallen.

Vi undte hverandre Æren fro;
Vi saa ej skævt til hinanden.
Ad Dværgenes Avindsblik vi lo
Med Jomfruers Krans paa Panden.