O! var du min Broder!
O! havde du diet min Moders Bryst!
Da vilde jeg raabe med freidig Røst
Og kalde dig hjem til vor Moder

Min Sjæl skulde atter
Udflyve i Mulm og i Stjerneskjær;
Paa Torvet jeg kyssed min Hjertenskjær
Og kaldtes ei Skjændselens Datter.

Jeg skulde dig qvæge
Med Viin og med Most, hvor min Moder boer;
Lyksalig jeg lytted til Viisdomsord,
Din Tale min Sjæl skulde læge.

— — Ak! nei dog — o, Smerte!
For Broderen brast ikke Slørets Baand.
— Læg under mit Hoved din venstre Haand!
Omfavn med den høire mit Hjerte!