Bort, bort! — jeg vil flye;
Jeg mit Aasyn vil skjule.
Jeg vil flye til Bjerget, til Libanons Sky,
Til Schakalens og Tigerens Hule.

Hvor er du, min Ven!
O! din Aand er bortfaret;
Det er kun din Skygge, her sværmer igjen:
Kun din Herligheds Gjenfærd blev sparet.

Den Røst var ei hans -
Det var Gjenfærdets Stemme;
Det var ei hans Øines fredsalige Glands -
O! hans Sjæl kan ei Sulamith glemme.

Jeg saae det — O! nei -
Var du midt blandt de Drukne?
Var det dig, jeg saae paa de Troløses Vei? -
— O! var før mine Øine udstukne!