Jeg har hørt paa Gihon hvad Hyrder sang —
Fra Fyrstens deilige Haar flød Salvelsens Strømme.
Han nedsteg fra Bjerget, og høi var den Salvedes Gang -
Ret aldrig viger han meer fra Sulamiths Drømme.

Under Bjerget stod jeg ved Klippens Fod;
De førte Bathsebas Søn til Sangkongens Sæde.
Blandt min Moders Børn mellem Festsangens Piger jeg stod;
Min Tunges Røst var dog stum, som Sulamiths Glæde.

Jeg stod fjernt og skjulte min røde Kind:
Hos Klippen traf mig et Glimt af Salomons Øie.
Med det ene Glimt fløi et Solhav i Sjælen mig ind:
Nu dandser Sulamiths Fod paa Rankernes Høie.