Abildtræet i Skoven staaer
Herligst i grønne Sale.
Herligst blandt Zions Sønner gaaer
Min Elskede med det favre Haar
Gjennem Genezareths Dale.
— Men Kjærlighed gjør mine Kinder blege.

Abildfrugten har Saft fuldsød,
Gløder i Skovens Skygge.
Min Elskedes Kind har lifligst Glød;
Hans Pande bærer Guldkronen rød,
Straaler med feireste Smykke.
— Men Kjærlighed gjør mine Kinder blege.

Abildtræet, jeg drømte om,
Blev til min Hjertenskjære;
Lifligt i Skovens Helligdom
Det favreste Billed til mig kom -
Grenene vilde mig bære.
— Dog Kjærlighed gjør mine Kinder blege.