Til Sagn og Sange og Eventyr
Jeg lytted, der jeg var lille.
Ret aldrig den gamle Sangfugl flyer
Fra min Skov, min Dal og min Kilde.

Endnu saa ganger her Sagn om Øe,
Og Sangen er ei forstummet;
Som Eventyr over Land og Søe,
Flyver Sandhed endnu formummet.

Fuldgjerne gaaer jeg i Hytten ind;
Jeg hviler hos Gamle og Unge,
Hvor Sangen trænger til Barnets Sind
Og gjenklinger paa Folkets Tunge.