Vi red mod Morgen, red mod Øst.
Rask Haabet sang i Holgers Bryst:
Kun fremad! frem, hvor Sol opgaaer!
Tilsidst du Paradiset naaer.

Vi saae de frie Nomaders Land;
Vi red igjennem Ørknens Sand.
Vi fulgte Karavaners Vei;
Dog — Paradiset saae jeg ei.

Blandt Muler gjennem Sander drog
Kamelers lange Reisetog.
Paa Elefantens øde Sti
Vi Bjergets Tigre foer forbi.

Schakalen tuded høit i Skov,
Og Løven brøled efter Rov.
Mod Øst! mod Øst! Jeg lystig sang -
Og Hingsten over Slanger sprang.

En Dag jeg svømmed over Phrat;
Ved Tigris Bred jeg stod en Nat.
Jeg aanded paradisisk Luft;
Dog bort jeg foer i Myrrhaduft.

I Ørk, paa Bjerg, i dybe Flod
Eet Billede for mit Øie stod.
Paa Flodens Siv jeg Knuder bandt
Til Hæder for skjøn Gloriant.

Vi red mod Morgen, red mod Øst;
Rask Haabet sang i Holgers Bryst.
Jeg over Palmeskove saae
Mod Himalayas Bjerge blaae.

Til Bjergets Fod vi naaede glad;
Der laae saa underfuld en Stad:
I Guldglands under Bjergets Sky
Laa Bamyan i Morgengry.

Det var som Staden voxed op
Fra Flodens Dal til Bjergets Top;
Blandt Palmer Fjeldpaladser steg.
I Holgers Bryst lød Strængeleg.

Ved Himalayas Fjeldnatur
Med sine Tempelgrotters Muur
Jeg kom ihu en deilig Sang;
Den fordum i mit Fængsel klang.

Vi red mod Stadens Mure frem.
Jeg var i Underværkers Hjem:
Det var som Løven paa mit Skjold
Opsprængte Stadens Port med Vold.

Med ubekjendte Tungers Røst
Mit Navn gjentoges høit med Lyst.
De bar mig til det gyldne Slot
Og til den største Østens Drot.

Og Drotten var min Hjertensven:
Mit Øie Carvel saae igjen.
Saa skjøn en Dag ei før oprandt:
Jeg saae igjen skjøn Gloriant.

De fløi med Jubel til mit Bryst;
De nævned mig med kjærlig Røst;
De skreg af Glæde ved mit Navn;
De græd af Fryd i Holgers Favn.

Jeg saae igjen de Øines Glands,
Som før mig trylled Sind og Sands;
Hos Østens lykkeligste Søn
Stod Østens Lillie, rank og skjøn.

Jeg hørte glad endnu en Gang
Den underfulde Skjønnes Sang;
Endnu den smelted Holgers Bryst;
Men dyb og stille var min Lyst.

Ved Harpen paa den Skjønnes Skjød
Der sad en Engel, hvid og rød;
Han sprang med Lyst fra Favn til Favn;
Han lalled ogsaa Holgers Navn.

Og Drengen tog jeg paa min Arm;
Han leged Skjul ved Holgers Barm.
End mindes jeg hin Stund med Lyst:
— Gudsenglen leged i mit Bryst.