Paa Sjølunds fagre Sletter
ved Østersøens Bred,
hvor Skoven Kranse fletter
om Engens Blomsterbed,
hvor Sølverkilden glider
nu ved Ruinens Fod,
dér stolt i gamle Tider
en Kongebolig stod.

I Borgens gyldne Sale
sig rørte muntert Liv,
der hørtes skæmtsom Tale
og lystigt Tidsfordriv:
Kong Valdemar dér bygged
saa fast sit Kongehus,
som det hans Liv betrygged,
til Verden sank i Grus.

Med lystig Jægerskare
paa hviden Ganger fløj
den Konge tit med Fare
hen over Stub og Høj;
men i den raske Glæde,
ved Jægerhornets Klang
de glemte tit at bede
og høre Messesang.

I Muld for længe siden
Kong Valdemar er lagt,
men sælsomt gennem Tiden
gaar Sagnet om hans Jagt.
Tit korser arme Bonde
sig end paa natlig Sti,
hvor Jægere og Hunde
ham suse vildt forbi.