Østerlide! Østerlide!
Det var vore Drømmes Land.
Naar vi reed ved Bjergets Side,
Naar vi sang ved Havets Rand -
Østerlide! Østerlide!
Klang det over Bjerg og Strand.

Orienten! Orienten!
Høit fra Sjæl til Sjæl det klang.
Naar vi stod paa Bjergeskrænten,
Naar vi hørte Valfartssang -
Orienten! Orienten!
Did sig Længselsfuglen svang.

Lyslands-Bjerge! Solglands-Dale!
Al min Hu til Eder stod -
Høilandskyst med Palmer svale!
Land med Aserstammens Rod!
Lydlands-Bjerge! Solglands-Dale,
Under Himalayas Fod!

Himalaya! Himalaya!
Himmelluftnings grønne Vang!
Ararat og Strelonaia!
Navne med fortryllet Klang!
Himalaya! Himalaya!
Gloriant for Holger sang.

Cederskove! Palmelunde!
— Engle sang i Verdens Støi -
Dal, hvor Livets Væld oprunde!
Bjerg, hvor Arkens Due fløi!
Cederskove! Palmelunde!
Myrrhabjerge! Virakshøi!

Paradiset! Paradiset!
Land, hvor Liv og Sol oprandt!
Sjælens Vugge, høit lovpriset!
Guddomshave, som forsvandt -
Paradiset! Paradiset!
Veien til dets Port jeg fandt.

Østerlide! Østerlide!
Kroner for din Glands jeg gav.
Mod dit Paradiis saa vide
Saae jeg over Dybets Grav -
Østerlide! Østerlide!
Sang jeg høit paa Verdens Hav.