Nu vaagne alle Guds Fugle smaa,
De flyve fra Reden og sjunge;
De prise Vor Herre saa godt de formaae:
De takke for Livet og Lyset med fløitende Tunge.

Nu qviddrer Svalen paa Kirketag,
Og Spurven ved Menneskers Huse;
De synge: Godmorgen! de synge: Goddag!
De synge: Gudsfred! Gud skee Lov! og i Luften hensuse.

Smaafuglens Sang Vor Herre forstaaer;
Han kjender hver Sjæl i sit Rige;
De Fattiges Lovsang han ikke forsmaaer;
Han seer, hvad de maalløse Skabninger alle vil sige.

Os seer Du ogsaa, Du kjære Gud!
Du hører vor Røst i din Himmel;
Naar Fuglene flagre af Rederne ud,
Du hører Smaabørnenes Priis i din jublende Vrimmel.