Min Reisestund sig nærmer, -
Farvel, Du favre Jord!
Kom, evige Beskjærmer!
Jeg seer ei Vei og Spor.

Det sortner for mit Øie,
Det svimler for min Aand;
Til Dig jeg vil mig bøie,
Min Sjæl er i Din Haand.

Et Blik endnu tilbage
Til den, som hos mig staaer,
Og hvisker, uden Klage,
Om Liv med evig Vaar!

Et Tryk endnu af Haanden!
Som bæver i min Haand!
Et Afskedsord til Aanden,
Som lytter til min Aand!

Hav Tak, Du evig Kjære,
For Livet her i Gud!
Hans Kjærlighed vil bære
Os over Dybet ud.

Nu famle vi i Blinde
Foruden Sti og Vei,
Dog Veien skal vi finde,
En Haand os slipper ej.

Den Verden, jeg forlader,
Var Sjælens første Trin
Til alle Sjæles Fader,
Som bød os til sig ind.

Det næste Trin er større,
Det naaer til Paradis!
Fra Livets aabne Dørre
Der toner Lov og Pris.

Der venter jeg Dig komme
I liflig Morgenrød,
Der Verdens Nat er omme,
Og der er ingen Død!