I Snee staaer Urt og Busk i Skjul;
Det er saa koldt derude;
Dog synger der en lille Fugl
Paa Qvist ved frosne Rude.

Giv Tid, giv Tid! — den nynner glad
Og ryster de Smaavinger -
Giv Tid! og hver en Qvist faaer Blad;
Giv Tid! — hver Blomst udspringer.

Giv Tid! og Livets Træ bli'r grønt,
Maa Frosten det end kue.
Giv Tid! og hvad du drømte skjønt,
Du skal i Sandhed skue.

Giv Tid! og Aandens Vinterblund
Skal flye for herlig Sommer;
Giv Tid og bie paa Herrens Stund!
— Hans Skjønhedsrige kommer.