Ei Sol i Taarnet jeg skimted
Ei Luft eller lyse Strand;
I Sjælen dog Sollys glimted:
Den fløi til mit Fædreland.

Naar Fangen lukte sit Øie,
Min Sjæl blev en vinget Dreng;
Den fløi mellem Kæmpehøie
Ved Hav over Sjølunds Eng.

Hvad Skjønt jeg skimted i Drømme
Dengang jeg i Vuggen laae,
Opdukked af Livets Strømme,
Naar dybt i dets Væld jeg saae.

Jeg hørte de gamle Sange
Om Kæmpernes Liv i Nord;
Jeg glemte, jeg selv var Fange:
Jeg fulgte Kæmpernes Spor.

Jeg fløi med Slægternes Sjæle
Igjennem ufødte Tid,
Og selv Aartusinders Mæle
Besang mine Fædres Id.

Jeg var en lyksalig Fange:
Et Folk mig slutted i Favn;
Og stolt i Fremtidens Sange
Jeg hørte mit danske Navn.