Jeg stod i de største Underes Land;
Jeg aanded blandt nye Naturer.
Mit Øie saae, hvad ved Frankers Strand
Opflammed den stille Pilgrimsmand
Og de drømmende Troubadourer.

Jeg sprang i Land paa den hellige Kyst;
Jeg steg paa Libanons Høie.
I Cedrene suste hin stærke Røst,
Som fyldte med Gaaders Gaade mit Bryst
Og med Svimmeltaage mit Øie.

Jeg gik til de gamle Tordeners Bjerg;
Den Valfart Vor Herre jeg loved.
Jeg stod under Lyn paa Sinai Bjerg -
Da følte jeg, Kæmpen var dog en Dværg -
Og i Støv jeg bøied mit Hoved.

Mod Bethlehem gik jeg paa nøgne Fod;
Paa Veien jeg stille dvæled.
Da fik jeg atter fuldtrøstigt Mod:
Jeg sang paa Marken, hvor Hyrderne stod;
Jeg knæled, hvor Magerne knæled.

Paa Golgatha bad jeg tre Nætter i Rad,
Tre Døgn jeg knæled ved Graven -
Da blev mit Hjerte vidunderlig glad.
Jeg Pintsemorgen paa Hingsten sad -
Jeg red mod Paradiishaven.