Gud skee Tak og Lov!
Vi saa deiligt sov:
Barnet laae med varme Kind paa Puden.
Nu som Fuglen frisk!
Rask som Havets Fisk!
Morgensolen titter gjennem Ruden.

Med hiin Glands fra Sky
Kom der Lys i By,
Kom der Glimt af Sol i alle Sjæle.
Alle Haner goel,
Hilsed glad Guds Sol,
Alle vævre Tunger smaa fik Mæle.

Fattig Mand fuldstærk
Gaaer nu til sit Værk;
Rask hver Haand sig rører nu med Glæde.
Fattig Kone maa
Til sin Dont udgaae,
At de Smaa skal ei for Brødet græde.

Fader gik sin Vei;
Moder see vi ei;
Dog i Nød vi sidde ei tilbage.
Arnens Ild er slukt;
Hjemmets Dør er lukt;
Gud dog sørger for os alle Dage.

Ei den mindste Muus
Savner Tag og Huus;
Fattigst Spurveunge har sin Rede.
Ei den mindste Fugl
Savner Ly og Skjul;
Vi skal heller ei om Fristed lede.

Lystig Hanen goel,
Hilsed glad Guds Sol;
For hver Sjæl er Lys og Lyst oprundet.
Nu, som Fuglen frisk!
Rask, som Havets Fisk!
Vi har Kjærligheds-Asylet fundet.