Seks Feer stod ved min Vugge og sang;
Det underfuldt gennem mit Liv genklang.

Om Nordens Kraft og Fædrenes Mod
Klang Kæmpesangen til Marv og Blod.

Den toned stolt med Valkyrierøst
Fra Gloriandes pansrede Bryst.

Og Sværdet, min Haand paa Ronceval svang,
Alt klirred i Skjoldmøens Vuggesang.

Hvad Tid og Stund det store maa ske,
Det ved den gunstige Lejligheds Fe:

Vis, Palestina ved Vuggen sang
Om Klarhed i Tidernes dunkle Gang.

Og rolig i Verdens fredløse Id
Jeg greb Bedriftens gunstige Tid.

Om Sejrens Lykke, om Laurens Krans
Sang Pharamunda i Morgenglans.

Men Meliora gav lystigt Sind:
Hun aanded Roser paa Barnets Kind.

Persina hvisked, kærlig og øm,
Om Kærlighedslykkens anende Drøm.

Men Dybets Dyb i Naturens Bryst
Fuldtonig klang i Morganas Røst.

Hvad Tryllerøst sang mig i Sjælen ind,
Blev Tryllegaver i Barnets Sind.

Til Idræt voksed, med Liv og Lyst,
Hvad Feerne saaede med Sang i mit Bryst.