Du har mig fulgt med kjærligt Sind og Øie
Fra første Gang jeg greb i Lyrens Strænge.
Du saae mig fjernt paa Østens Myrrha-Enge
Mod Livets Kilder Ønskekvisten bøie.

Hvor Tomhedsaandens Troldesværme støie,
Jeg vilde Taagehavet gjennemtrænge;
Jeg vilde Livsforstenings-Lænken sprænge
Med Draaber af hint Væld fra Østens Høie.

Med Parizades Blik Du ogsaa fandt
Den gyldne Strøm, som dulmer alle Kvaler,
Det Træ, som synger, og den Fugl, som taler.

„Livspoesiens" Eventyr blev sandt;
Og over dunkle Verdensstrømmes Bølge
Du vilde mig paa „Gangergriffen" følge.