Dit Billedværk blev Sjæleoffre kjære.
Tidt under Landsbykirkers Alterbue,
Hvor Julelyset rent og mildt kan lue,
Vi saae Dig Offret, stille taus, frembære.

Dog skulde Hjemmet ei sin Sjæl undvære:
Til Billedbibel blev mig Hjemmets Stue;
Der kan jeg Herrens Gang paa Jorden skue
I Tanken, Du afbilded til hans Ære.

Velsignet blev din Id, Du Elskelige!
Det Herlighedens Lys, vi efterhige,
Skal Aanden see hvor Livets Konge boer,

Til Sandhedsrigets høie Tempelchor
Det Kjærlighedens Kirkeskib os bringer,
Hvis Mast er Tro, hvis Seil er Haabets Vinger.