Din Jubel-Festdag hengled taus og stille:
Den hilstes ei med Klang af kjære Stemmer -
Du selv har skjult den. Dog jeg glad fornemmer
Dens Høitidsklang, dens Jubeltoner milde.

Dit Væsens Harmonie, fra Du var lille
Til denne Stund, i Sjælens Dyb jeg gjemmer.
Selv naar jeg alle andre Toner glemmer,
Jeg hører dine Dages Sangværk spille.

Det toner som en Strøm af Sjælebølger,
Hvori sig aldrig Grundaccorden dølger -
Den Kjærlighed, som voxer i Æoner.

Og som Hymneklang af hine Toner,
Hvori din Sjæl med Gud paa Jorden taler,
Din Engel mig dit Væsens Billed maler.