Der dandser en Pige for hver Mands Dør,
hun dandser i lette, flagrende Slør;
i Lokkerne bær' hun en Krands saa grøn,
og Pigen, og Pigen hun er saa skjøn.

Der dandser en Pige, saa elskelig,
for Konge, for Bonde, for Arm, for riig!
og Konge, og Bonde, og Riig, og Arm
vil gjerne trygge den Mø til sin Barm.

Der sjunger en Pige for hver Mands Dør,
hun sjunger og dandser i flagrende Slør;
hun sjunger ved Vugge, hun sjunger ved Grav;
hun dandser paa Jord, og hun dandser paa Hav.

Hun dandser og sjunger saa elskelig,
for Konge, for Bonde, for Arm, for Riig,
og Alle vil favne den Mø saa ven;
men naar hun er nærmest, hun flygter igjen.

Om Morgenen sjunger hun blidt for dig,
og vinker, og dandser saa sagtelig;
alt meer hun mon vinke, og sjunge, og gaae,
som Solen mon stige paa Himmelens Blaae.

Saa himmelsk hun nynner ved Aftenstund;
men fjernere, lettere svæver da hun;
alt høiere Pigen mon stige og flye,
og svinder mod Natten bag sorten Skye.

Hvo er vel den Pige i flagrende Slør,
som dandser og sjunger for hver Mands Dør,
som vinker forgjæves og aabner sin Favn? -
Mon Haab ikke være den Pigelils Navn?