Keiseren undte Fyrst Carvel det godt:
Han vilde til Daab ham tvinge;
Med Daab han loved ham Lehn og Slot.
Det agted Hedningen ringe:

„Frihed er bedre i Tigerens Ørk,
End Lænker i Herskerens Sale!"
Brat Keiserens store Pande blev mørk;
Det var ham en dristig Tale.

Keiseren saae Jomfru Gloriant;
Han nikked til Holger Danske:
„Eders er Jomfrukrandsen, I vandt -
I greb den med Ridderhandske."

Holger blev som et dryppende Blod;
Til Jorden slog jeg mit Øie:
„Er Keiser Carl Holger Danske god,
En Bøn saa vil I mig føie."

Keiseren nikked. Jeg blev fuldglad:
„Hr. Keiser! Und mig en Gammen!
Lad mig ei skille de Sjæle ad,
Vor Herre vil have tilsammen!

„Vil I høre min førte Bøn,
Tving ei til Troen den Brave!
Giv Hindostans Mø til Ørkenens Søn!
Og gjør ikke Ørnen til Slave!"

Bønnen hued ei Keiseren stort;
Dog frie han bød dem bortdrage.
De græd ved mit Bryst bag Romas Port;
Det mindes jeg alle Dage.