Hvad Holger Danske hørte og saae,
Han aned i Barne-Drømme.
Hvad Skjæbne jeg skulde i Verden faae
Blev sjunget mig, der jeg i Vuggen laae
Ved Isefjordsbølgernes Strømme.

De Toner jeg kunde ei selv forstaae;
De klang baade stærke og ømme;
Men Ammerne sad og lyded derpaa.
Jeg strakte ud mine Hænder smaa
Og greb efter Syner i Drømme.

Jeg Bjerge med deilige Slotte saae
Paa tonende Skyer svømme;
Opslog jeg Øiet, var Himlen blaa,
De flyvende Skyer peged jeg paa -
Til Liv blev de levende Drømme.