Galathea streng og vild,
Saa kand mand dig grysse,
Du est Aarsag til min Ild,
Ak! maatt' jeg dig kysse,
Du est Aardag til min Nød,
Ja maa skee vel til min Død,
Uden dig maa kysse
Dig, og venlig dysse.

Kyssen er den bedste Verk
Jeg paa Jorden kiender,
Thi det mig kand giøre sterk,
Naar mit Hierte brænder,
Derfor lad mig sødelig
Uden vægren kysse dig,
Bedre mig det smager
End som Honning-Kager.

Vel er kyssen Honning-sød,
Naar den venlig Phyllis
Kysser mig med Munden rød,
Heller Amaryllis;
Men naar Galathea skiøn
Giver mig et Kys til Løn,
Maa derfor tillige
Viin og Nectar vige.

Med Kys og Credendse stor
Hebe Skaalen ragte,
Indtil Jupiter fra Jord
Ganymeden bragte;
Men vist Jupiter hans Lyst,
Det monn' vær' at have kyst
Galathe den smukke,
Drengen fik at bukke.

Galathe du mig alleen
Kandst med kyssen svale,
Kysse mig, jeg dig igien
Skal med Kys betale:
Tusind Kys og tusind til
jeg baad' giv' og tage vil
Paa din røde Lipper
Førend jeg dig slipper.

Vilt du søde Galathe
Gaa nu mod min Ville,
Tag da med et Kys, to, tre,
Ingen skal os skille.
Hvo det spørger eller ej,
Jeg i søde Kysse-rej
Dog min Frihed miste,
Der jeg dig først kyste.