Jeg gik fra første Barns Been af
I Skolen som jeg burde,
Af Riis og Færle Slag og Straf
Samt anden Tvang udtur'de.
Til Sengs jeg ofte tørstig gik,
Vel tynd var tit min Føde,
Min halve Søvn jeg sielden fik,
Jeg leed Frost, Kuld og Møde.
Jeg sleed mig frem, og blev Student,
Min Attestatz jeg haver,
Jeg og, som got Folk er bekient,
Har skiællig Maal og Gaver.
Om jeg kun tre Ting nu kand naa,
Da faar jeg Glædsens Tone,
Begyndelsen dertil er Kaa,
Det er Kald, Kiortel, Kone.

Et lystigt Sind, med Viin et Glas,
Dertil en vakker Pige,
Det er Studentens rette Pas,
Det er hans Kongerige.
Lad Hesten fylde sig med Vand,
Lad Munken sig udskiære,
Lad græmme sig den gamle Mand,
Jeg nu vil lystig være.
Frisk op, frisk lystig, det er ret
Studenticos at leve,
Skaf op Herr Vert, den Sag er let,
Jeg snart faar Vexel-Breve.