Saa stiger dyb Forstand til norske Klippers Toppe,
Og seer sin Ærekands at hænge grøn der oppe;
Saa har Kong Christian, af egen naadig Drivt,
Betroet Troskab selv sit Trondhiems vigtig Stift.

Hr. Stiftbefalingsmand! har denne Grad sin Møie,
Da har den og sin Glands i Nord-Monarkens Øie;
Den Sandhed er jo klar, at Stierners rene Guld
Faae Demant-Smykke paa ved største Frost og Kuld.

Umistelig Patron! mig synes alt, han reiser
Til Nordens høie Pynt, hvor Field og Bølge kneiser;
Mit Ønske er: til Fields, til Søes, paa Snee, paa Iis,
Gid Stockfledt naae sin Maal, sin Konges Gavn og Priis!