Høye Gud! vor Fald desværre
Giorde dig, vor Naadig Herre, naadig Herre,
Naadig Herre, vreed;
Men hvor har du kundet bøye
Til vor Fald dit Medynks Øye, Medynks Øye,
Medynks Øye need?
Fader! du est kiærlig,
Ja din Sandhed herlig
I Sønnen, som
Slog Sathan om,
Der Tidens Fylde kom.

Løftet efter Bogens Rolde
Voldt, at Helveds Hær maae holde :/:
Hær maae holde Trop;
Før vi skulle døe saa ilde,
Brast i Gud en Livsens Kilde :/:
Livsens Kilde op;
Naaden midt i Nøden
Stoed os bie mod Døden;
Den Gud, der saae,
Hvordan vi laae,
Han lod os ey forgaae.