Da Mangel har forvoldt, Clienten ey betaler,
Hvad Skyldighed og Skik paa Nye-Aars Dag befaler;
Saa bør hans Villighed dog komme trøstig frem,
Skiøndt Gaven icke er anseelig og beqvem.

Du fattig Blad Papier! o lad din Ringhed melde,
At ald din Hviidhed kand mod Snee sig intet gielde,
men vær et blot Beviis, at Gengields-Pligt og Baand
Er lagt mig evig paa af Fromheds Engle-Haand.

Du slette Sucker-Klod har ingen Ting at sige:
Du maa med Billighed den søde Tunge vige,
Men siig, jeg skiønner paa hvert Maaltids qvægsom Stund,
Og smelt ærbødigst her i Fromheds Engle-Mund.

Du ringe Almanach er intet værd at regne.
Men meld, at sidste Aar skal mindes alle Vegne.
Forlang et Naade-Rum hos Dyden, og forbliv
Et Tegn paa Tidens Gang for Fromheds Engle-Liv.

Og ligesom jeg selv i Verden ey forgietter,
At Livets blide Dag har mørke, bittre Nætter,
Saa varer dette Suk, som nu fra Hiertet gaaer:
Gid Fromheds Engel har maa leve mange Aar!