Jeg lever vel tilfreds
Med Skiæbnen allesteds;
At ingen gaaer mig over
I Lyst, naar Lykken sover,
Derom slaaer jeg til Veds.

Jeg leer af Snik og Snak.
Af lumpen Slader-Pak;
Reen Sandhed selv bekræfter,
Paa mig end ikke hæfter
Den største Løgne-Klak.

Jeg leer af Hykle-Smiil,
Som har sin skjulte Stiil;
Mit Bryst har Troskab inde,
Paa den skal ingen finde,
Hvor Falskhed skød sin Piil.

Jeg leer af giftig Had.
Af Avinds visne Rad;
Jeg har min Roe, jeg mættes,
Hvor Rang og Rigdom trættes
Ved kostbar Viin og Mad.

Jeg leer af al Foragt.
Af Stoltheds Trods og Magt;
De Store seer mig mindre,
Men det kan ikke hindre:
Kiækt Mod er uforsagt.

Jeg leer af Lumskheds Aand
Og Mynt i krummet Haand;
Lad gylden Kugler støbes,
Min Pligt kan ikke kiøbes
Til Ondskabs Aag og Baand.

Jeg lever, og jeg leer,
Fornøyet, hvad mig skeer;
Kun den er vel, der skiønner
Hvor ilde Verden lønner;
Jeg lever, og jeg leer,
Fornøyet, hvad der skeer.